Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Beskrivelse og historie fra 1560 til i dag

Af Ove Hermansen

Fra et kapitel i bogen

Bogen indledes med en kort, men seriøs gennemgang af Det danske Fyrvæsens historie. For de meget teknisk interesserede vil der i boglisten bagest i bogen være angivet titler på relevant litteratur. Det har ikke været forfatterens hensigt, at den skal være en håndbog for søfarende om navigation ved hjælp af lysfyr, dertil er forfatteren for meget landkrabbe og for lidt søstærk. Af samme grund er der ved bogens udarbejdelse på intet tidspunkt anvendt søkort, hvorfor fagkundskab i navigation er helt unødvendig ved læsning af bogen.
I de efterfølgende kapitler vil bogen være opdelt i landsdele, og inden for disse vil rækkefølgen som oftest være sådan, at den er fortløbende (med uret), f.eks. fra øst mod vest eller fra nord mod syd, hvilket skulle lette dens anvendelse som turguide. Kriteriet for et fyrs optagelse i denne bog har været, at lyskilden skal være placeret i en bygning, enten et tårn eller et hus. Fyrlamper blot anbragt i toppen af en gittermast eller på en pæl vil pga. deres ensartethed derfor almindeligvis være udeladt.

For eksemplets skyld er der dog af og til vist sådanne - ud fra tesen: Har man set eet, så har man set dem alle! Den samme betragtning gør sig gældende for fyrbåker, sømærker og lystønder. De læsere, som endnu erindrer Bodil Udsens version af revyvisen "Fløjtetønden Victoria", må jeg desværre skuffe.
Det er flere årtier siden, at såvel fløjte- som klokketønder gik ud af brug, og de hverken høres eller ses længere i vore farvande.
Man vil derimod finde ca. 50 nedlagte fyr omtalt. Disse er alle med i registrene.
Havnefyrene på ydermolerne er også udeladt, da deres antal nærmest er uoverskueligt. De er desuden meget små og vil i øvrigt være nemme selv at finde frem til uden bistand
fra denne bog. Enkelte af de i bogen omtalte fyr står dog på havnemoler af andre grunde end de rent indsejlingsmæssige og er derfor bevidst ikke udeladt.
Bogens mange fotos er forfatterens egne og hidrører alle fra sommerferieturen i år 2000. Enkelte af disse bærer måske præg af ikke at være taget af en professionel fotograf, men de er så til gengæld læserens garanti for, at den pågældende lokalitet er besøgt af forfatteren, idet denne i skikkelse af en overvægtig, lidt dårligt gående ældre herre uden større besvær nåede frem til dem alle.
Nogle få fotos fra særligt utilgængelige fyrtårne eller fyr er dog nødvendigvis taget af andre fotografer end forfatteren, og de vil da
i hvert enkelt tilfælde være angivet med den pågældende fotografs eller institutions navn.
Det er takket være beredvillig bistand fra Farvandsvæsenet, at bogen rent billedmæssigt også kom til at omfatte de ca. 20 faste fyr, der enten findes på svært tilgængelige øer, eller som er opstillet på fundamenter ude på det åbne hav. Denne håndsrækning muliggjorde, at bogen samtidig kunne blive et dækkende opslagsværk om alle de seværdige af vore fyr.
Uanset, at det nu er 13 år siden, at det sidste af 25 danske fyrskibe blev inddraget fra aktiv tjeneste og erstattet af mere tidssvarende og økonomisk materiel, er interessen for disse farvestrålende, gamle skibe fortsat stor. Bogens tredjesidste kapitel er derfor helliget fyrskibenes epoke - og især, hvad der siden hen blev af dem. På trods af deres høje alder eksisterer flere af dem stadig - heldigvis. Hertil kommer et kapitel om de 35 forsynings- og inspektionsskibe, som Fyr- og Farvandsvæsenet har benyttet sig af i de sidste 130 år.
Bogens sidste kapitel omhandler vore fyrtårnes fremtid. Den er højst usikker, og man kan roligt betegne dem som en truet art.
Enkelte er allerede opgivet og henstår nu uden hverken opsyn eller vedligeholdelse og overladt til vind og vejr. Det vil ikke være økonomisk muligt at frede dem i takt med den hast, hvormed de indenfor overskuelig fremtid desværre må forventes at blive nedlagt.
Rumfartsalderen har introduceret en række navigatoriske hjælpemidler, der alle er med til at overflødiggøre vore elskede fyrtårne. Der tænkes her ikke mindst på satellitnavigationen, hvor selv den mest beskedne og uerfarne søfarende formedelst et par tusinde kroner kan erhverve sig en GPS (Global Positioning System), hvormed man med et par meters nøjagtighed til stadighed kan fastslå sin øjeblikkelige position.
De i bogen anvendte fagudtryk er alle grundigt defineret på en særlig side bag i bogen.
Udover en detaljeret og kommenteret bogliste over anvendt litteratur samt forslag til yderligere læsning, vil man også finde et stednavneregister. I dette vil der være lagt vægt på fyrenes varierende navne gennem
tiderne. Flere fyr har således ændret navn, bl.a. blev Augustenhof Fyr til Nordborg Fyr, og Lindehoved Fyr ændrede navn til Helnæs Fyr.
I en bog som denne, der spænder over så mange fyr og detaljer, kan det desværre ikke undgås, at der vil forekomme fejl. Forfatteren imødeser derfor meget gerne rettelser samt forslag til forbedringer - ikke mindst med henblik på en senere udgave.