Billesø & Baltzer

Orientekspressen
Orientekspressens historie fra 1883 til 1977

Af Anthony BurtonOve Hermansen

Fra et kapitel i bogen


Begyndelsen (1865-1883)

Perioden 1800-1900 var jernbanernes århundrede. Det hele begyndte, da et lille lokomotiv i 1803 trak en række vogne ad et løst anlagt jernbanespor i det sydlige Wales. Mindre end 50 år efter havde damptogene bredt sig til det meste af verden. Denne udvikling skete dog tidsmæssigt i små hop. De enkelte nationer planlagde deres jernbanenet uden tanke for et evt. fremtidigt samarbejde med nabolande. I de fleste lande var det privatejede jernbaneselskaber, som konstruerede og drev linierne, og dette skete mere ud fra konkurrencemæssige synspunkter end i samarbejdets ånd. De store visioner gik som oftest tabt i de evindelige kævlerier. Kun en enkelt nation, USA, viste sig i stand til at tænke i store baner, men dette var også nødvendigt, såfremt drømmen om en jernbane tværs over det amerikanske kontinent skulle realiseres.
Den 10. maj 1869 mødtes ved Promontory Point, i daværende territorium og senere delstat Utah, to jernbaneselskabers skinnelegemer: Det var Central Pacific Railway, som havde skabt en rute gennem Sierras talrige bjergkæder og Union Pacific, der med forbavsende hast havde lagt skinner tværs over den store præries sletter. Hermed var verdens første transkontinentale jernbanenet en realitet. Nu var spørgsmålet blot, hvorvidt en tilsvarende løsning kunne skabes i Europa, der i modsætning til USA bestod af en række selvstændige nationer, der ofte betragtede sine nabostater med en nærmest sygelig mistænksomhed. En enkelt mand troede på denne ide og handlede ud fra en tillid til sine egne meninger herom. Hans navn var Georges Nagelmackers.
Nagelmackers blev født i den belgiske by, Liège, i 1845. Belgien var en ung nation, der kort forinden, i 1832, havde vundet sin selvstændighed fra Holland, da Leopold af Sachsen-Coburg udnævntes til kong Leopold I af Belgien. Den nye stat havde allerede udviklet en alsidig og blomstrende industri, og regeringen gik straks i gang med at opbygge et nationalt jernbanenet. I 1835 satte det første tog dampen op for at forene Bruxelles med byen Melines/Mechelen, (ca. 20 km nord for hovedstaden). Oprettelse af en jernbane var en kostbar affære, og førende mht. finansiering af den belgiske, var den magtfulde bankierfamilie Nagelmackers. Den var ikke alene velhavende, men også indflydelsesrig, idet Georges' far var en nær ven af den belgiske konge. Med en sådan familiær baggrund kunne en søn være sikker på økonomisk succes samt en sikker fremtid med social prestige. Ud af bankens mange aktiviteter var det dog altid jernbanen, som fascinerede den unge Georges, hvilket måske ikke burde overraske, idet de så at sige voksede op sammen - ikke mindst pga. familiens engagement. En fremtid blot som finansmand for en jernbane havde dog på ingen måde samme tiltrækningskraft som glansen ved selv at være chef for denne. I Georges' tilfælde fandt han ikke selv nogen grund til at begrænse sine kommende jernbaneaktiviteter til et enkelt land, idet familien havde gode økonomiske forbindelser spredt ud over hele Europa. Opdraget i en atmosfære af international finansverden og med en passion for jernbaner, begyndte han at drømme om en kommende togforbindelse tværs gennem det europæiske kontinent til grænsen til Asien.