[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

 

Boligforhold

Hvilke aviser og blade har boligannoncer?

I enhver kiosk kan man købe avisen "Loot". Den svarer til Den Blå Avis og udkommer 5 gange om ugen. Avisen koster £1.30.

Aviserne "The Evening Standard" og "The Daily Mail" annoncerer også med boligannoncer.

Der findes et gratis ugeblad "TNT", som udkommer hver mandag. Rundt omkring i London er der opstillet røde "TNT"-bokse, som man bl.a. kan finde udenfor undergrundsstationen på Leicester Square. Man skal dog være hurtig, da de bliver revet væk.

 

Vil man dele en lejlighed med andre danskere, er det en god ide at tage ud på KFUK. Her er der ofte opslag fra folk, som søger én eller flere bofæller.

Boligformidling

I aviserne kan man finde boligagenturer, som hjælper en med at finde et sted at bo. Det fungerer således, at man fortæller dem, hvor i London man ønsker at bo, og hvor mange penge man vil bruge på husleje. Det er ofte meget dyrt(£50-100), at benytte sig af disse tilbud, hvilket ikke er pengene værd.

Det er tit meget hurtigere og billigere at finde noget gennem ovennævnte aviser.

 

Hvad koster det at bo i London?
Man skal være forberedt på, at det er meget dyrt at bo i London, og at boligstandarden er meget dårligere end i Danmark. Mange steder betaler man ugentligt i stedet for månedligt, og man kommer hurtigt af med 3-3500 kr i måneden for et enkeltværelse, som man måske skal dele med andre.

Huslejen afhænger selvfølgelig af, hvilken type bolig man vælger.

Mange vælger at bo i "studios" eller "bedsites", som er små etværelses lejligheder. Forskellen er, at et "bedsit" har eget køkken og bad, mens et "studio" kun har eget køkken, med fælles bad. Hvis man arbejder på en pub, er det ofte muligt at bo gratis. Englænderne kalder det "live-in".

 

Beliggenhed:
London er ikke bare Oxford Street, Soho, Covent Garden etc. Der er masser af andre områder, som er værd at undersøge, når man skal finde et sted at bo. Heldigvis er transportmulighederne gode, og lige meget hvor man befinder sig, kan man altid finde et tog eller en bus. Det er meget normalt at bruge sammenlagt en time på transport hver dag f.eks. til og fra arbejde.

 

Igennem de seneste par år er Islington stedet hvor mange unge flytter til.
Et andet sted, som også er værd at bide mærke i er Brixton og området omkring Notting Hill Gate.


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel